Er det mon forår ….

hvor er det herligt, lyset vender lige så stille tilbage og fuglene er blevet lidt forårskåde – herligt.

Jeg er godt i gang med kurserne og nyder alle de piger, der bare har lyst til at være sammen her og sy nye dejlige og sjove ting. Herligt er det, at kurset med juletræstæpper her i februar også blev fyldt så hurtigt op.

Jeg har både Karin Østergaard og Inge Lund til at undervise her i foråret. Der er stadig pladser, se under kurser, hvis du har lyst til at være med der.

Allans symaskiner kommer i butikken onsdag, den 9.april 19-21.

Vi deltager i Kreativ Messen i Sønderjyllandshallen i Aabenraa den 1. og 2. marts, så butikken er lukket søndag, den 2.marts.

Butikken er også lukket onsdag, den 5.marts.

Årets Quiltrally foregår 11. og 12. april – her har 15 butikker i Syddanmark åbent fra kl. 9.00 om morgenen og mange har åbent helt til kl. 21.00. Der foregår forskellige aktiviteter i butikkerne, det kan du se af hjemmesiden www.quiltrally-syd.dk.

Med glad forårshilsen

Gitte

 

Se også: